Shihada-trilogien

Den skjulte by_600x800Den skjulte by – Shihada-trilogien bind 1

Køb Den skjulte by hos saxo.com

“En af rytterne slog igen gongongen an, og hovederne foran mig rettede sig automatisk op mod hans ansigt. – Lad det være Jer en lærestreg,? sagde han og tørrede det blodige sværd af i sin kappe. Stemmen var myndig og neutral. Fuldstændig blottet for had eller fortrydelse. Man skulle ikke tro, han lige havde halshugget et menneske. Så trak han vejret ind for at samle luft til den næste svada.”

Den nat De Sorte Ryttere kommer til Nortinok, forandrer livet sig fuldstændig for den stilfærdige landsbydreng Hord. Hans trygge tilværelse er forbi, og forude venter store opgaver og uforudsigelige farer. Den Skjulte By er 1. bind i Shihada-trilogien.
Genre: Fantasy for større børn

Køb Den skjulte by hos saxo.com

 

Den_enoejes_haevn_800x600Den enøjedes hævn – Shihada-trilogien bind 2

Køb Den enøjedes hævn hos saxo.com

 

Kovadaen standsede op og vejrede i luften. Menneskemængden omkring mig sitrede i åndeløs spænding, og så med ét slog dyret til: I en enkelt lynhurtig bevægelse svirpede halen gennem luften. Det gik så stærkt, at de færreste tilskuere nåede at blinke med øjnene, men Ringjolff havde set det komme. Han sprang behændigt til side, og de spidse halepigge fløj lige forbi ham og slog mod klipperne i bunden af buret med et højt drøn, mens dråber af lammende gul gift sprøjtede ud af dem.

Den stærke og rapkæftede Ringjolff er kommet i alvorlige problemer og hans ven Hord må finde al sin styrke og handlekraft frem i forsøget på at redde ham fra Waziens grusomme hævn. Den enøjedes Hævn er 2. bind af Shiahada-trilogien.
Genre: fantasy for større børn

Køb Den enøjedes hævn hos saxo.com

 

floekerens_profeti_600x800Fløkerens profeti – Shihada-trilogien bind 3

Køb Fløkerens profeti hos Saxo.com

Jeg kastede et længselsfuldt blik ud i søen, men noget holdt mig tilbage. Måske fornemmelsen af, at min hemmelighed ville blive afsløret, hvis jeg nølede meget længere. Overfladen var blank og glat som et spejl, men i stedet for refleksionerne af mit eget spejlbillede, så jeg det tågede omrids af en lejr. Adskillige gule telte stod opmarcheret i et øde og gråt landskab. Vinden flåede i de åbentstående teltdøre, men der var ingen mennesker at se nogen steder.

Da drengen Hord drikker af indsigtens kilde, bliver han i stand til at se både fortid og fremtid. Og det skal vise sig at blive nyttigt i det endelige opgør med Waziens styrker. Fløkerens Profeti er 3. og sidste bind af Shihada-trilogien.
Genre: Fantasy for større børn

Køb Fløkerens profeti hos Saxo.com